Den seneste forskning peger på, at intens og ukontrolleret digital mediebrug – særligt af sociale medier og smartphones – kan være forbundet med øget træthed, stress og nedsat mental velvære, især når brugen antager karakter af afhængighed.
I en tid, hvor smartphones og sociale medier er en fast bestanddel af vores hverdag, er der voksende interesse for, hvordan denne digitale mediebrug påvirker vores mentale overskud, energiniveau og generelle trivsel. Nedenfor præsenteres de nyeste fund fra både danske og internationale studier fra de seneste fem år, der belyser emnet.
Sammenhæng mellem intensiv digital brug og velvære
Flere nyere studier har undersøgt, om en intensiv brug af sociale medier og smartphones hænger sammen med ændringer i vores oplevelse af overskud, energi, stress og mental trivsel. Resultaterne viser, at:
• Omfanget af brug vs. problematisk brug:
En meta-analyse fra 2024, baseret på data fra over 680.000 personer, fandt ingen signifikant sammenhæng mellem blot mængden af social mediebrug og subjektivt velbefindende. Det er dog den problematiske brug – præget af afhængighedstegn og mangel på kontrol – der moderat negativt korrelerer med både subjektiv og psykologisk trivsel. Det betyder, at forbrugere, der oplever kontroltab, ofte rapporterer lavere velvære, mens høj aktivitet i sig selv ikke nødvendigvis har en negativ effekt.
• Social media fatigue:
Begrebet “social media fatigue” beskriver en følelse af mental udmattelse og overvældelse, der opstår ved overdreven brug af digitale medier. Et studie fra 2023 viste, at især personer med lav impuls-kontrol, der konstant tjekker deres telefon, oplever teknostress, udbrændthed og energitab. Dette tyder på, at intens og ukontrolleret brug kan dræne vores mentale energi.
• Stress og digital brug:
Undersøgelser viser en kompleks sammenhæng: Overdreven skærmtid kan øge stressniveauet via en kombination af teknostress, konstant tilgængelighed og følelsesmæssig overvældelse (fx “Fear of Missing Out” og social sammenligning). Dog viste et eksperimentelt studie fra 2024, at 20 minutters brug af sociale medier under rolige forhold ikke nødvendigvis udløser en fysiologisk stress-respons – her faldt både puls og kortisol en smule. Det tyder på, at den akutte stressrespons er afhængig af konteksten, mens de negative effekter ved overdrevent brug ofte er psykologiske.
• Energiniveau og digital træthed:
Flere studier beskriver et fænomen kendt som “digital træthed”, hvor en konstant strøm af information og multitasking via smartphones kan medføre nedsat koncentration og et lavere oplevet energiniveau. Samtidig viser longitudinelle studier, at personer med generelt høj brug ofte har et lavere gennemsnitshumør, selvom kortsigtede udsving i brug ikke nødvendigvis påvirker humøret direkte.
Interventioner: Effekten af at skære ned på digital mediebrug
Et centralt spørgsmål er, om en bevidst reduktion i digital mediebrug kan øge overskud og energiniveau. Flere interventionelle studier giver indsigt i dette:
• Et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2022 instruerede en gruppe voksne i at holde en uges pause fra sociale medier. Resultaterne viste markante forbedringer i mental velvære samt reducerede symptomer på depression og angst. Deltagerne frigjorde tid til andre aktiviteter og undgik konstant notifikationer, hvilket førte til en øget følelse af overskud.
• En systematisk review og meta-analyse fra 2024 gennemgik 10 studier af “digital detox” og fandt en lille, men signifikant reduktion i depressive symptomer. Dog var effekten på stress og generel livstilfredshed mere variabel. Dette antyder, at reduktion i brug kan have positive effekter, særligt for dem, der oplever problematisk brug.
• Et større eksperiment (Allcott et al., 2020) viste, at deltagere, der midlertidigt deaktiverede deres Facebook-konto i fire uger, oplevede øget livstilfredshed og vedvarende reduktion i social mediebrug efter interventionen. Dette tyder på, at en midlertidig pause kan skabe positive adfærdsændringer.
Disse interventioner indikerer, at selv kortvarige reduktioner i digital mediebrug kan øge følelsen af overskud og forbedre mental velvære, selvom effekterne ofte er moderate og kan variere fra person til person.
Fysiologiske effekter: Søvn, hormoner og hjerneaktivitet
Udover de subjektive oplevelser af overskud og energi, viser nyere forskning også, at intensiv digital brug har fysiologiske konsekvenser:
• Søvn:
Flere meta-analyser har vist, at intensiv brug af smartphones og sociale medier, især i aften- og nattetimerne, forringer søvnkvaliteten. Dårlig søvn fører direkte til lavere energiniveau og overskud dagen efter.
• Hormonelle ændringer:
Eksperimentelle studier dokumenterer, at blåt lys fra skærme undertrykker produktionen af melatonin, hvilket forstyrrer døgnrytmen. Kortvarig brug viser ikke nødvendigvis en akut stressrespons (målt ved kortisol), men langvarig brug kan have subtile effekter, der bidrager til kronisk træthed.
• Hjerneaktivitet:
Neuroimaging-studier antyder, at problematisk digital brug kan ændre aktiviteten i hjerneområder, der er ansvarlige for impulskontrol og opmærksomhed. Denne tilpasning kan potentielt forklare, hvorfor nogle brugere oplever øget mental træthed og nedsat overskud.
Konklusion
Den seneste forskning peger på, at intens og ukontrolleret digital mediebrug – særligt af sociale medier og smartphones – kan være forbundet med øget træthed, stress og nedsat mental velvære, især når brugen antager karakter af afhængighed. Dette gælder særligt for unge, der er mere sårbare over for negative effekter, mens voksne og ældre ofte oplever en mere nuanceret virkning, hvor moderat brug kan være neutral eller endda positiv, hvis den udføres bevidst. Interventioner, der reducerer skærmtiden, har vist lovende, men moderate, forbedringer i mental sundhed og følelse af overskud, særligt i form af reduceret depressive symptomer. Fysiologisk påvirker intensiv brug søvnkvaliteten og kan ændre hormonbalancen samt hjernens funktion, hvilket igen bidrager til lavere energi i hverdagen.
Sammenfattende understreger forskningen vigtigheden af digital balance. Det handler ikke om at fjerne digitale medier helt, men om at sikre, at deres brug ikke kommer i vejen for søvn, fysisk aktivitet og ægte menneskelig kontakt – elementer, der tilsammen bidrager til et øget følelse af overskud og mental velvære.
Referencer
1. Meta-analyse (2024). Data fra over 680.000 personer – sammenhæng mellem social mediebrug og subjektivt velbefindende.
2. Studie (2023). Undersøgelse af “social media fatigue” og impulskontrol blandt smartphone-brugere.
3. Eksperimentelt studie (2024). Akut 20-minutters social mediebrug og fysiologisk stressrespons (puls og kortisol).
4. Longitudinelt studie (12 uger, universitetsstuderende). Sammenhæng mellem logget skærmtid og humør.
5. RCT (2022). Effekten af en uges pause fra sociale medier på mental velvære, depression og angst.
6. Systematisk review og meta-analyse (2024). Digital detox-interventioner og deres effekt på depressive symptomer.
7. Stort eksperiment (Allcott et al., 2020). Facebook-deaktivering i 4 uger og ændringer i livstilfredshed.
8. Meta-analyse (2023). Søvnforstyrrelser forbundet med smartphone-overforbrug (odds ratio ~2,3).
9. Neuroimaging-studie (2024). Ændringer i hjerneaktivitet hos problematiske smartphone-brugere.
10. Tværkulturel undersøgelse (2021). Stressreaktioner relateret til social mediebrug blandt yngre voksne.